Vibeke Bastide - Psykolog i Roskilde
Praktisk information
Cand. Pæd. Psych. Klinisk psykolog siden 2006.
Henvisning fra forsikringsselskab
Hvis du har en sundhedsforsikring, bliver du ofte henvist til det psykolognetværk, som dit forsikringsselskab samarbejder med. Jeg samarbejder med AS3, Prescriba og Crecea. Hvis du har et forsikringsselskab, som ikke arbejder sammen med et bestemt psykolognetværk, kan du også kontakte mig, da du har ret til selv at vælge en psykolog.
Andre samarbejdspartnere er HK- Lederlinjen.

Jeg tager ikke imod lægehenvisninger.
Skal du bruge en psykolog, der kan tage din lægehenvisning, kan du søge på www.psykolgeridanmark.
Du kan ikke bruge din lægehenvisning hos alle psykologer, da der kun må være et bestemt antal psykologer pr. region med ydernummer.

Priser – psykologisk konsultation
Individuel konsultation 50 min.: kr. 900,-
Som medlem af Sygeforsikringen Danmark kan du ofte få tilskud, som typisk ligger på 300-450 kr. pr. samtale.
Psykolognetværk afregner direkte med mig. Men vær opmærksom på at nogle af dem har en afbudspolitik, der betyder, at du selv skal betale psykologen 350 kr., hvis du melder for sent afbud.

Afbud
Afbud skal meldes på mail eller sms 24 timer før aftalen. Der betales halv takst for senere afbud eller udeblivelse. Psykolognetværk og forsikringsselskaber har deres egne regler for afbud, som gælder for de klienter, de henviser.

Egen psykologpraksis i Roskilde centrum
Jeg startede som selvstændig psykolog i 2007 og har i de seneste 10 år haft min egen praksis i Roskilde – nærmere bestemt på Sankt Olsgade 10C. Adressen ligger centralt og roligt, tæt på byens liv og med nem adgang til offentlig transport.
Transport og parkering
Praksissen ligger kun ca. syv minutters gang fra Roskilde Station og blot fire minutter fra Stændertorvet, hvor flere buslinjer har stoppested.
Der er gode parkeringsmuligheder i området. Du kan parkere gratis i op til to timer på de kommunale parkeringspladser i Roskilde centrum.
