Psykolog i Roskilde
Om Vibeke Bastide
Cand. Pæd. Psych. Klinisk psykolog siden 2006.
Om Psykolog Vibeke Bastide
Jeg er uddannet cand. pæd. psych. i 1998 og Klinisk (autoriseret) psykolog i 2006. Siden 2007 har jeg arbejdet som selvstændig psykolog med egen praksis.
Jeg har en toårig efteruddannelse i systemisk psykoterapi fra Dispuk og en treårig uddannelse som psykodynamisk psykoterapeut fra Institut for gruppeanalyse.
Ud over det har jeg uddannet mig i kognitive metoder som metakognition og Compassion Focuseret terapi.
Jeg lægger stor vægt på hele tiden at være fagligt ajour, derfor deltager jeg løbende i kurser og modtager supervision af andre psykologer.
Jeg har mange års erfaring med arbejdslivet i organisationer, bl.a. fordi jeg tidligere har været ansat som konsulent i HK-Kommunal og i TDC´s uddannelsesafdeling. Men også fordi mange henvendelser kommer fra ledere og medarbejdere i private og offentlige organisationer, der ønsker hjælp til forskellige problemstillinger.
Jeg er vant til at arbejde med korttidsterapi fra 5-10 timer. Derfor har jeg en relativ aktiv rolle og arbejder målrettet og værktøjsorienteret med de problemstillinger, der bringes op i samtalerne. Du får også i mindre omfang opgaver, som trænes mellem samtalerne.

Som psykolog arbejder jeg med samtaleforløb og rådgivning.
Mange henvendelser drejer sig om arbejdsrelateret stress samt mistrivsel på jobbet, andre drejer sig om mere privatrelaterede behov. En del klienter står i en akut krise, som skyldes at deres livsgrundlag pludselig har ændret sig radikalt. Det kan ske ved opsigelser, ulykker, overfald, skilsmisser, sygdom og dødsfald i familien. Vi håndterer/mestrer traumer forskelligt – og reaktionerne kaldes sorg og krise. De følger ofte et bestemt mønster, som det er en hjælp at få belyst, forstå og bearbejde.
Andre henvendelser drejer sig om ensomhed og mistrivsel – en følelse af at være fastlåst i dit liv og et ønske om udvikling og forandring af dig selv.
Jeg laver også samtaleforløb med mennesker, der ikke har konkrete udfordringer, men som bruger mig som coach i forhold til personlige eller professionelle emner.

Samtaleforløb uden konkrete udfordringer
Jeg laver samtaleforløb med mennesker der ikke har konkrete udfordringer, men som bruger mig som coach i forhold til personlige eller professionelle emner.
Gennem årene har jeg hjulpet ledere, der står med udfordringer i deres job, som fx organisationsændringer, nye roller og krav, svære relationer til andre ledere eller egen chef, problemer med samarbejde med en eller flere medarbejdere, eller mellem medarbejderne indbyrdes.
Jeg er vant til at arbejde med korttidsterapi fra 5-10 timer. Derfor har jeg en relativ aktiv rolle og arbejder målrettet og ret værktøjsorienteret med de problemstillinger, der bringes op i samtalen.
Du får også i mindre omfang opgaver, som trænes mellem samtalerne.

Egen psykologpraksis i Roskilde centrum
Jeg startede som selvstændig psykolog i 2007 og har i de seneste 10 år haft min egen praksis i Roskilde – nærmere bestemt på Sankt Olsgade 10C. Adressen ligger centralt og roligt, tæt på byens liv og med nem adgang til offentlig transport.
Transport og parkering
Praksissen ligger kun ca. syv minutters gang fra Roskilde Station og blot fire minutter fra Stændertorvet, hvor flere buslinjer har stoppested.
Der er gode parkeringsmuligheder i området. Du kan parkere gratis i op til to timer på de kommunale parkeringspladser i Roskilde centrum.
